Kognitiv Terapi
Terapien tilbyder konkrete trin og metoder, der kan hjælpe dig med at forbedre din mentale sundhed. Det er en metode, som alle hos Psychology Group gør brug af, sammen med andre tilgange, afhængigt af den specifikke klients diagnose og historie.
Maladaptiv tænkning
Kort fortalt fokuserer kognitiv terapi på klientens tankemønstre. I terapien arbejder vi, sammen med klienten, på at identificere de tankevaner, der er “maladaptive” for klientens velbefindende, og som oftest er fejlagtige, eller som kun fokuserer på nogle aspekter af oplevelsen, mens de overser andre, hvilket kan være uhensigtsmæssigt.
Alle mennesker kan have fejlagtige eller uhensigtsmæssige måder at tænke på, hvilket er med til at påvirke den måde, vi ser os selv og verdenen på. Terapiforskere har identificeret mange af disse fejlagtige tankemønstre, som værende f.eks:
- Katastrofering (en vane med at maksimere betydningen af dårlige ting)
- Overgeneralisering (at opleve negative oplevelser som et bevis på, at det altid vil være dårligt)
- Sort/hvid tænkning (alle mennesker er onde og uvenlige)
- Mind Reading (at være sikker på, at vi ved, hvad personen tænker, eller hvorfor de gjorde, som de gjorde)
- Følelsesmæssig ræsonnement (når vi føler, at noget er sandt, virker det mere sandt, uafhængigt af virkeligheden)
- Perfektionistisk tænkning (hvis jeg ikke er perfekt, er jeg ikke god nok)
- Personalisering (tager tingene for personligt eller accepterer skylden, når den ikke er vores)
Vi er alle tilbøjelige til at have disse tanker i forskellige grader, nogle mere end andre. Problemet opstår når disse tanker bliver til vaner og set som det eneste rigtige. Her kan de blive et centralt træk ved depression, angst, lavt selvværd og vanskelige relationer.
Ofte har folk meget gode grunde til deres negative og uhensigtsmæssige vaner i deres tankegang. De har måske lært disse vaner som måder at være sikker i verden på. Ofte er det tanker som vi har gået med i mange år, det kan derfor være meget svært at komme af med disse måder at tænke på igen.
At være bevidst om sine tanker, er det første skridt
I kognitiv terapi er det første skridt at identificere tankevanerne ved at være opmærksom på eksempler fra det virkelige liv. I denne første del beder vi klienten om at føre dagbog over sine tankevaner, her gælder det om at kunne identificere og navngive dem og blive bevidst, om hvornår og hvorfor de opstår.
I løbet af nogle få uger vil klienten blive meget god til at identificere sine tanker, og hvordan de påvirker en.
Her handler det også om at være opmærksom på de omstændigheder, der giver anledning til den negative og ofte selvdestruerende tænking. At blive bevidst, om hvordan disse tankemønstre får os til at føle og handle i verden, kan være en meget stærk oplevelse.
Når klienten er nået til et punkt, hvor han/hun kan genkende tankemønstrene, mens de opstår, kan han/hun begynde at øve sig i at udfordre dem, for at finde bedre måder at finde ud af, hvad disse tanker i virkeligheden betyder for denne.
De kan også begynde at øve sig i alternative måder at reagere på. At handle og tænke anderledes, end man normalt ville gøre i en given situation, kan være en meget nyttig måde at udfordre sine overbevisninger på. Her vil kognitiv terapi hjælpe med at få et mere realistisk billede af sig selv og ens muligheder.
Hvordan foregår kognitiv terapi
Kognitiv terapi er en korttidsterapi, som typisk varer omkring et par måneder, alt efter klientens behov. Her vil man cirka mødes med ugentlige samtaler, hvor man samtidig vil få konkrete øvelser og lignende, som man skal udføre mellem sessionerne.
Gennem behandlingen med kognitiv terapi er det vigtigt, at man får afprøvet disse nye måder at tænke på i ens dagligdags situationer. Til næste session kan man så drøfte de nye erfaringer, så man gradvist oplever at kunne mestre vanskelige situationer, og dermed få højere tanker om en selv.
Læs også psykoterapeut København, terapeut København og terapi for børn.
Apps og links
Vi håber, at ovenstående har givet dig lidt mere information om, hvordan kognitiv terapi kan være nyttigt i dit liv. Du kan læse meget mere om denne tilgang på nettet. Vi vil også tilbyde nogle links til flere oplysninger og værktøjer nedenfor.
En liste med forklaringer på 10 af de mest almindelige tankefejl, fra Psychology Today.
Hvad er kognitiv adfærdsterapi, af den Amerikanske Psykologiske Forening (APA).
Når det gælder applikationer til din smartphone, er der flere, der er ret gode, men for at give en anbefaling til hjælp med at spore tanker, kan du måske prøve en App kaldet CBT Thought Diary, der er tilgængelig til både Android og iPhone.
Hvis du har andre spørgsmål angående kognitiv terapi, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os via kontaktformularen her på siden, på telefonnummeret: +45 31 20 23 21 eller på mail: contact@psychologygroup.dk.