Til forældre
Når et barn eller en teenager har det svært, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper. Du bemærker måske ændringer i humør, adfærd, venskaber, motivation, spisevaner eller selvtillid, men er usikker på, hvad der ligger bag, eller hvad du skal gøre.
Jeg er klinisk psykolog med en ph.d. fra Chicago School of Professional Psychology og erfaring med at arbejde med børn, unge og familier, både i USA og i Københavns internationale skolemiljø. Jeg arbejder med unge inden for et bredt spektrum af følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer og har særlig erfaring med at hjælpe dem, der er tøvende eller tilbageholdende med at gå i terapi.
Min tilgang er varm, tålmodig og praktisk. Frem for at fokusere på diagnoser forsøger jeg at forstå den enkelte unges oplevelse og hjælpe dem med at udvikle de færdigheder, den indsigt og den selvtillid, der skal til for at håndtere udfordringer bedre.
Til teenagere
De fleste unge kommer i terapi, fordi en forælder har foreslået det, ikke fordi de selv har bedt om det. Det kan føles underligt, og du behøver ikke lade som om, det ikke gør.
Jeg er ikke her for at referere alt, hvad du siger, til dine forældre, eller for at fortælle dig, hvad du skal gøre. Samtalerne er dine. Du kan sige, hvad der faktisk foregår, uden at blive dømt, afbrudt eller få at vide, at du gør for meget ud af det. Det er et rum, hvor du kan tale ærligt om det, der sker i dit liv, i dit eget tempo. Du behøver ikke vide præcis, hvad du skal sige, og du behøver ikke have styr på det hele, før du kommer.
Hvem jeg arbejder med
Samtaler tilbydes fysisk i København samt online, og på engelsk, fransk og dansk.
Aldre
- Børn fra ca. 8 til 11 år
- Teenagere fra 12 til 18 år
- Forældre og familier
For de yngste børn kan et forældrefokuseret forløb nogle gange være det mest effektive udgangspunkt. I så fald vil jeg forklare mine overvejelser og drøfte mulighederne med dig.
Almindelige udfordringer
- Angst, herunder social angst og skoleangst
- Nedtrykthed og depression
- Adfærdsvanskeligheder
- Skoleudfordringer, motivation og kammeratskabsrelationer
- Spiseforstyrrelser
- Selvskadende adfærd
- Livsovergange og familiemæssige udfordringer
Sådan arbejder jeg
At opbygge tillid er et vigtigt første skridt. Nogle unge begynder let at tale, mens andre har brug for mere tid til at føle sig trygge. Jeg tilpasser mig den enkelte og møder dem, hvor de er, i stedet for at presse dem ind i samtaler, før de er klar.
Med børn og unge bruger jeg primært kognitiv adfærdsterapi (KAT), en evidensbaseret metode, der hjælper unge med at forstå sammenhængen mellem deres tanker, følelser og adfærd. Terapien fokuserer på at udvikle større selvindsigt, lære praktiske mestringsstrategier og finde nye måder at reagere på i svære situationer.
KAT fokuserer på:
- Sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd
- At identificere fastlåste eller forvrængede tankemønstre
- At øve nye måder at reagere på i svære situationer
- Gradvis opbygning af selvindsigt
Praktiske redskaber, jeg bruger:
- Tankedagbøger mellem samtalerne
- Øvelser på whiteboard under samtalen
- Lette øvelser mellem samtalerne, ikke tungt hjemmearbejde
- Legebaserede og samtalebaserede tilgange til de yngste børn
Samtalerne tilpasses den enkelte unges alder, personlighed og behov. Med yngre børn kan det indebære lege, tegning eller aktiviteter på whiteboard. Med teenagere er samtalerne ofte mere samtalebaserede, men stadig praktiske og målrettede.
Det overordnede mål er at hjælpe unge med bedre at forstå sig selv, håndtere udfordringer mere effektivt og føle sig mere selvsikre i hverdagen.
Samarbejde med forældre
Forældre spiller en vigtig rolle gennem hele terapiforløbet.
Inden terapien begynder, mødes jeg som regel med forældrene for at forstå baggrunden og de aktuelle bekymringer. Gennem hele forløbet er forældre velkomne til at stille spørgsmål eller dele observationer, når det er relevant.
Samtidig beder jeg forældrene om at give den unge lidt plads i terapirummet. Ifølge dansk lov har forældre til mindreårige ret til at blive informeret om deres barns behandling, og det respekterer jeg. Jeg vil altid dele alt, der giver reel grund til bekymring. Men i praksis holder en ung, der tror, at alt, hvad de siger, straks bliver videregivet til forældrene, tilbage, hvilket begrænser, hvad terapien kan opnå.
Forældre er partnere i forløbet, ikke udelukket fra det. Selve terapirummet tilhører den unge.
Jeg beder forældre om at respektere barnets eller den unges grænser, for jeg oplever, at terapien simpelthen fungerer bedre på den måde. Hvis en ung tror, jeg vil fortælle forældrene alt, er det langt mindre effektivt.
Kvalifikationer
Uddannelse
- Ph.d. i klinisk psykologi, Chicago School of Professional Psychology
- Specialisering: psykoanalytisk psykoterapi
- KAT-uddannelse, OCD-specialiseret behandlingscenter i Los Angeles
- Over to års erfaring med børn fra internationale skoler i København
Erfaring med unge
- Børn fra 8 til 11 år
- Præteenagere og teenagere, især i alderen 12 til 15 år
- Elever fra internationale skoler i København
- Piger med angst, spiseforstyrrelser og selvskade
- Modvillige og tilbageholdende unge klienter
Ofte stillede spørgsmål
Mit barn vil virkelig ikke komme. Er det umagen værd at prøve?
Mange unge er tøvende i starten. Det er særligt almindeligt i den tidlige teenagealder. Jeg har stor erfaring med modvillige klienter og ved, at tillid ofte tager tid at opbygge.
I nogle tilfælde kan det være mere effektivt at starte med forældresamtaler. Hvis det virker relevant, vil jeg drøfte det åbent med dig.
Hvad hvis mit barn ikke gør fremskridt?
Terapi skal gøre en forskel. Hvis fremskridtene er begrænsede, vil jeg tage det op direkte, justere tilgangen, hvor det er relevant, og om nødvendigt anbefale anden støtte. Mit fokus er altid på det, der er mest sandsynligt at gavne den unge.
Sådan kommer du i gang
En indledende samtale er et godt sted at starte. Den giver mulighed for at tale om, hvad der sker, stille spørgsmål og overveje, om et samarbejde føles rigtigt.
Der er intet pres for at forpligte sig ud over den første samtale.